Del 2: Rute over 14-dages tur i det sydlige Norge og Sverige

Fortsat fra del 1.

Dette indlæg er anden del om vores tur på 14 dage i det sydlige Norge og Sverige, en strækning på i alt 2723 km. Indlægget er inddelt i de kørte etaper, hvor vi skriver om vores oplevelser og laver en kort beskrivelse af de campingpladser, vi har været på. Nederst i indlægget kan I se et kort over turen.

Vi havde nogle enkelte steder på turen, som vi gerne ville ramme: Lysebotn (Norge), tre strækninger af de Nasjonale turistveger (Norge) og Ljungby (Sverige), og ellers lod vi vejret bestemme rute og destinationer.

Denne tur blev gennemført efter alle gældende anbefalinger fra Udenrigsministeriet i forhold til Covid-19.

Etaper:

Hirtshals – Stavanger
Stavanger – Lysebotn
Lysebotn – Røldal
Røldal – Kinsarvik
Kinsarvik – Flå
Flå – Halden
Halden – Kristinehamn
Kristinehamn – Ljungby
Ljungby – hjem

Kinsarvik – Flå: 202 km

Vi stod op til vanlig tid kl. 07 og gjorde klar til afrejse i tørvejr. Vi havde haft en pressening under teltet, hvilket gjorde, at vi kunne pakke teltet mindre vådt sammen, end hvis der ikke havde været pressening under. Vi har vores helt faste rutiner om, hvem der gør hvad hvornår, uden at vi behøver at sige ret meget til hinanden. Et fast morgenritual er havregrød og kaffe, for uden mad og drikke, duer helten ikke.

Det meste af denne dags etape var ad 7’eren mod øst på endnu en strækning af de Nasjonale turistvege. Og hold da op en tur! Vi syntes, at vi allerede havde oplevet den vildeste natur, men så trumfede noget af denne strækning lige. I lang tid kørte vi op ad i en konvoj efter en meget langsom lastbil – 33 km/t og kom igennem endnu et 360 graders sving i en tunnel, denne gang opadgående. Vi besluttede at holde pause ved næste mulighed, og det blev tilfældigvis ved Vøring Foss, som er lidt af en turistattraktion. Det var tidligt på dagen, så der var heldigvis ikke mange mennesker. Ved parkeringspladsen kunne man gå helt ud til kanten af de høje klipper og se vandfaldet – det havde vi ikke helt mod på, da der ikke var nogen form for afskærmning. I stedet vi fik købt lidt klistermærker til vores sidetasker og en kanelbolle i en lille butik souvenirbutik.

Herefter fortsatte vi op ad på 7’eren i noget som føltes som en uendelighed. Vi passerede trægrænsen, temperaturen faldt, og antallet af køretøjer på vejen nærmede sig nul. Helt oppe på fjeldet kørte vi i et vidt åbent råt landskab med søer, sne og en mærkbar vind. Temperaturen på Steens display viste 7 grader og med vinden ind forfra, begyndte det at blive rigtigt koldt. Det var vi slet ikke var forberedte på og overvejede at holde ind og få noget mere tøj på, men solen brød frem og gav lidt varme. Vi glemte at stoppe op for at tage billeder. Det var først på vej ned på den anden side, at vi holdt pause og fik sundet os lidt over den vilde og overraskende tur, vi lige havde kørt. 

Den næste strækning gik gennem turistede områder med sommerhuse og skisportssteder, og det kunne mærkes på trafikken. Vi blev på 7’eren hele vejen til Stavn Camping 10 km før Flå. På denne strækning var der mange campingpladser lige ved vejen. Solen skinnede, og vi fandt en god plads lige ved elven – og legepladsen(!) Vi var igen ankommet tidlig eftermiddag, hvor der var stille på pladsen. I løbet af eftermiddagen opdagede vi, at vi var havnet på en campingplads yndet af småbørnsfamilier fra Oslo, da der bl.a. lå en bjørnepark lige i nærheden. Det var en fantastisk plads til familierne, der hyggede sig, og der var gang i den på legepladsen til sen aften. Det var godt nok langt fra den mere afdæmpede stemning på Lysebotn Camping med outdoorfolk, som vi foretrækker. Egentlig havde vi mest lyst til kun at blive en overnatning, men valgte at blive for at tage på eventyr med fiskestangen næste dag. Som sagt så gjort. Vi pakkede fiskegrej og Trangia og handlede en pose frosne grøntsager og pølser (hvis nu det ikke skulle give fisk) og kørte op mod nogle søer, som vi havde fået anvist af campingmutter. Det var fine stenmelsveje med snørklede sving op ad fjeldet. Hurtigt fandt vi en plads ved en sø. Kaffe og fiskeri – ingen fisk. Vinden tog til, og det blev en anelse koldt, så vi kørte videre op i et hytteområde i håbet om at finde en bedre plads. Men vejene endte blindt, og de få steder, der var ned til søerne, var optagede, så vi besluttede os for at køre tilbage til campingpladsen, hvor der ville være stille midt på dagen. På vores vej retur opdagede vi dog et lille skilt med et fiskeikon, som vi forfulgte og fandt det fineste sted ved en sø med spiseshelter og bålplads. Hvor heldig har man lov at være? Her tilbragte vi eftermiddagen og fik lækker fin pølseret(!) i læ for enkelte regnbyger.

Om aftenen gik vi en god tur på fjeldet og havde affundet os med at falde i søvn til høje børnestemmer på legepladsen.

Stavn Camping: 10 km fra Flå og en bjørnepark. Pladsen ligger fordelt på to matrikler på hver side af 7’eren i fin natur, med fjeld på den ene side og elv og jernbane på den anden side. God campingplads til børnefamilier. Ren og pæn. Vi betalte 150 NOK. pr. nat, og der kunne kun betales kontant ved campingmutter, når hun kom rundt på pladsen om aftenen mellem kl. 20-22.

Flå – Halden: 273 km

Op kl. 06.30. Pakke- og morgenrutiner og afgang fra pladsen kl. 08.20 så stille, som det nu kunne lade sig gøre på motorcykel. Vi forsatte ad 7’eren mod motorvejsnettet omkring og under Oslo. Det tog noget tid at krydse Oslo i det underjordiske vejnet. Vi ved ikke, hvor lang tid det ville have taget over jorden, men turen i tunnellerne virkede larmende med mange sanseindtryk fra lyd, lys og lygter, og så kunne vi godt mærke, at hjelme ikke filtrerer luften, så al bilos (trods de mange elbiler) virkede tung til sidst. Ude igen på den anden side mindede landskabet nu rigtigt meget om det, vi kender fra vores tidligere ferier i Sverige, dog med mange flere gode sving på vejene. Vi landede på Bråtorp Camping 25 km syd for Halden og 4 km fra den svenske grænse. Her havde vi booket en hytte på trods af det gode vejr, men vi havde oprindeligt planlagt tidlig afgang næste dag for at køre transit i Sverige og ville derfor ikke bruge tid på at pakke teltudstyr sammen. Pladsen var indbydende, og der var mulighed for at fiske og leje kano, så vil besluttede hurtigt at tage to dage – i hytte. Vi pakkede ud og tørrede telt og pressening i solen. Om aftenen gik vi en tur op ad en velanlagt stenmelsvej, som vi besluttede os for at ville udforske nærmere på mc næste dag, hvor vi havde planlagt at køre til Halden for at handle og kigge på fiskegrej og få brugt de sidste norske kroner.

Stenmelsvejen bugtede sig gennem flot natur i ca. 10 km, hvorefter vi kom ud på en hovedvej med skønne sving på god asfalt. Steen fik brugt næsten alle kontanterne på fiskegrej, så målet med turen til Halden var nået. Retur igen på pladsen spiste vi frokost og gjorde klar til kanotur på søerne. Skøn eftermiddag i solskin og med flere bid af småfisk (godt at vi havde handlet pølser). 

Bråtorp Camping: Skøn lille rolig plads placeret på den norske pilgrimsrute for vandrere. Enkelte fastliggere, syv fine hytter hver med plads til fem personer fordelt i to soverum og lille køkken uden vand. Der var plads til telte, men det var primært bobiler, der kom. Fine nye sanitære forhold og lille kiosk. Venlig og imødekommende campingfatter. Lige en plads for os. Vi betalte 700 NOK pr. nat for hytte, 10 NOK for bad og 300 NOK for leje af kano (hel dag).

Halden (Norge) – Kristinehamn (Sverige): 238 km

Farvel til Norge og goddag til Sverige. Efter blot 5 minutters kørsel fra campingpladsen krydsede vi grænsen. Kørestrækningen denne dag til Baggerud Camping 25 km syd for Kristinehamn var kørselsmæssigt ikke noget at skrive om. Der var langt imellem svingene, store veje og en del trafik. Til gengæld var der betydeligt flere motorcykler på vejene end i Norge. Planen var at tanke og handle inden ankomst til campingpladsen; det passer godt til vores temperament, for når først vi er landet, har vi sjældent lyst til at skulle afsted igen. Men vi formåede at køre omkring Kristinehamn (en større by) uden at se tankstation eller supermarked og tænkte, at der nok kom noget senere. Det gjorde der ikke, og Baggerud Campingplads ligger afsides ved Vänern. Vi fik tjekket ind i en hytte og fik udpeget en lille by med en ICA 17 km væk – ingen tankstation. Sen eftermiddag gik vi ned til søen for at fiske.

Vänern er en rigtig stor sø, så det var som at stå ved en strandkant med bølger, der slår ind mod klipperne. Det var fiksegrejet (en lille teleskopstang) ikke helt gearet til. Men flot område og meget populært blandt lystfiskere. Vi havde booket to overnatninger, så næste dag kørte vi retur til Kristinehamn for at tanke. Ellers gik tiden med gåture og lidt mere fiskeri, mest for bare at være ved søen og nyde udsigten over Vänern.

Vi havde nogle gode stunder i sol og flot natur, men de første dage i Sverige føltes på en eller anden måde skuffende. Vi har ofte snakket om at skulle til Sverige igen og har lutter skønne minder derfra. Men Norge havde ligesom trumfet Sverige, og det skulle vi lige bearbejde lidt. Vi snakkede om, at der var flere faktorer i spil i forhold til, at Sverige ikke helt levede op til vores forventninger: Vejene, vi havde ramt i Sverige var for store med mange lige stræk og meget trafik, svenskernes håndtering af COVID-19 (eller mangel på samme) gjorde, at vi hele tiden følte, at vi skulle være ekstra opmærksomme, og så havde vi valgt en campingplads, hvor hygiejnen ikke på nogen måde var i orden. Heldigvis vendte humøret tilbage på vej mod Ljungby de efterfølgende dage.

Baggerud Camping: Stor, rolig plads med rigelig afstand mellem bobiler/campingvogne/telte placeret i flot afsides natur. Der er fire nye store hytter placeret med udsigt over Vänern til 1000 SEK. Hytten, vi havde lejet (uden vand) til 400 SEK pr. nat, trængte i virkelig høj grad til rengøring og en kærlig hånd. De sanitære forhold på pladsen oplevede vi som uhygiejniske, hvilket gør, at det ikke er en plads, vi kommer tilbage til trods den fantastiske beliggenhed.

Kristinehamn – Ljungby: 308 km

Tidlig afgang kl. 8.05. På denne køredag ramte vi det Sverige, som vi husker og godt kan lide. Strækket fra Vänern til Karlsborg ved Vättern havde fine snoede veje flere steder, og humøret steg, da vi nærmede os Karlsborg, hvor vi havde aftalt et kort transitstop til at tage et billede fra det sted, hvor hele vores mc-eventyr begyndte i 2011 (se også tidligere indlæg). 

Der var lovet regn i området ved Ljungby, så også her havde vi booket en hytte. Vi havde været på denne campingplads tre gange før for flere år siden, og intet havde forandret sig. Det var tilmed den samme campingmutter. Steen kørte i Biltema for at opgradere lidt fiskeudstyr, og herefter var vi et smut i den lokale ICA Maxi, hvor vi handlede til burgere. Aftenen gik med en lille vandretur i det flotte rekreationsområde, der ligger ved campingpladsen. Næste morgen stod vi tidligt op, pakkede fiskeudstyr og alt til morgenmad og satte så kursen mod en stor fiskesø. Flot morgen, god morgenmad, godt vejr og ingen fisk.

Vi brugte resten af dagen på at slappe og gå endnu en tur, og så begyndte vi så småt at indstille os på at skulle hjem næste dag. Vi bestilte færgebilletter Helsingborg-Helsingør, pakkede det meste og tog alle tasker indenfor, da der var lovet regn om natten. Vores tasker holder tæt, men det er altid rart at pakke ned i tasker, der ikke er våde på ydersiden.

Ljungby semesterby og Campingpark: Pladsen ligger i udkanten af Ljungby i forbindelse med idrætsanlæg med ishockey, svømmehal og friluftsbad, beach volly og lækkert rekreativt område med gode løbe/gåstier. Gåafstand til indkøb. På pladsen er der mulighed for at ligge i telt og hytte i skovlignende omgivelser. Her skal man være opmærksom på at booke Stugakullen-hytterne, de andre (som vi fik) ligger nemlig placeres ved campingvognene ud mod fabriksbygninger, hvilket ikke er helt så hyggeligt som i skoven. Gamle, men rene og velholdte sanitære forhold. Vi betalte 495 kr. pr. overnatning for en lille et-rumshytte med to køjesenge.

Ljungby – hjem

Vi pakkede i tørvejr og forlod pladsen kl. 7.38. Fra klokken 8 stod det ned i stænger næsten hele vejen til Helsingborg, hvor det heldigvis klarede op. Vi havde et par proteinbarer tilbage, som vi spiste, mens vi ventede på færgen. Vi er ellers tilhængere af rigtig mad, men en proteinbar er god i en snæver vending, når man er på farten. Fin og hurtig overfart og vel hjemme igen på dansk jord, fandt vi en god rasteplads og fik en solid morgenmad. Vejret var med os hele vejen hjem, hvor vi havde sat GPS’en til snoede veje, så vi landede i garagen kl. 15.30.

Afsluttende: I Norge passede det os godt med ca. 200 km til en transitdag med tidlig afgang og tidlig ankomst. I Sverige kørte vi noget længere, da gennemsnitshastigheden var noget højrere pga. bredere og mere lige veje. Vi havde medbragt en 2 l benzindunk just ind case, men fik kun brug for den én gang i forbindelse med transit i Sverige.

For os var det optimalt med to overnatninger hvert sted; det gav plads til eventyr de steder, vi overnattede som fx fisketur, kanosejlads, vandreture og ren afslapning.

I forhold til mad, så havde vi medbragt 2 x 5 frysetørrede portioner aftensmad, hvilket vi var rigtig glade for, særligt når vi landede på pladser uden indkøbsmuligheder fx Lysebotn. Ellers stod aftensmaden på pølser og grøntsager fra frost købt på dagen, og de sidste dage lavede vi burgere – alt sammen på vores Trangiasæt. Morgenmaden var altid havregrød med diverse toppings som peanuts, en nutellaklat og en skvæt fløde – så var vi mætte i lang tid. Frokost blev for det meste spist on the go, og derfor havde vi altid pakket brød, leverpostej på dåse, tubeost (som er ret populært i Norge og Sverige), Nutella (hvorfor findes det ikke også på tube?) og en termokande med vand til pulverkaffen og på de gode dage, havde vi også fløde med til kaffen. Det fungerede rigtigt godt for os.

I vores turbog, som vi skriver i om stort og småt, når vi er på mc-ture, har vi om denne tur skrevet: “Det har været den mest fantastiske tur, der levede op til alle vores forventninger – og mere til. Det skal vi helt klart gøre igen!”