Del 1: Rute over 14-dages tur i det sydlige Norge og Sverige

Dette indlæg er første del af to, hvor vi skriver om vores tur på 14 dage i det sydlige Norge og Sverige, en strækning på i alt 2723 km. Indlægget er inddelt i de kørte etaper, hvor vi skriver om vores oplevelser og laver en kort beskrivelse af de campingpladser, vi har været på. Nederst i indlægget kan I se et kort over turen.

Vi havde nogle enkelte steder på turen, som vi gerne ville ramme: Lysebotn (Norge), tre strækninger af de Nasjonale turistveger (Norge) og Ljungby (Sverige), og ellers lod vi vejret bestemme rute og destinationer.

Denne tur blev gennemført efter alle gældende anbefalinger fra Udenrigsministeriet i forhold til Covid-19.

Etaper:

• Hirtshals – Stavanger
• Stavanger – Lysebotn
• Lysebotn – Røldal
• Røldal – Kinsarvik
• Kinsarvik – Flå
• Flå – Halden
• Halden – Kristinehamn
• Kristinehamn – Ljungby
• Ljungby – hjem

Hirtshals – Stavanger: Færge og kahyt med Fjordline kl. 20.00-06.30

Vores længe ventede tur startede ved færgelejet i Hirtshals. Vi havde valgt en natoverfart og var ikke i tvivl om, at det skulle være med kahyt fremfor fx ‘flysæder’, så vi kunne ankomme til Norge friske og veludhvilede.

Det gav nogle ordentlige regnbyger på vejen til Hirtshals, men ved færgelejet blev det tørvejr. Vi tjekkede ind i god tid og fik snakket med de andre motorcykelister, der også ventede på færgen. Flere af dem var nordmænd på vej hjem, og en enkelt dansker var på vej til Nordkap helt selv.

Vi havde hørt nogle vilde historier om stejle ramper i forbindelse med at skulle køre ombord på færgen, men vi kunne køre lige ind til en fin plads for motorcykler. Her var der alt, hvad der skulle bruges til at sikre motorcyklerne, og både personale og mc-kollegerne tilbød hjælp til fastspænding, men vi kunne ordne det selv (eller: Steen kunne ordne det)

Vi fandt vores kahyt og spiste vores medbragte mad, gik en meget kort tur, hvor vi orienterede os vejen tilbage til vores bildæk, og så var det ellers stilletid i kahytten med fin havudsigt. Vækkeuret blev stillet til kl.05.30. Kl. 05.45 lød det over højtalerne, at man skulle være ude af kahytterne kl. 06.00. Heldigvis var vi stået op til vores egen tid, ellers havde vi godt nok fået travlt. Klokken 06.28 kørte vi fra borde som nogle af de første; vi var de eneste motorcykelister, der skulle af i Stavanger, resten fortsatte til Bergen, hvilket jo er en mulighed en anden god gang. Ligeledes blev vi undervejs opmærksomme på, at der går hurtigfærger Hirtshals-Kristiansand, hvor turen blot tager 2:15 timer, og man kan være heldig at få overfarten til rigtig gode priser. Også en note til os selv.

Stavanger (færgehavn) – Lysebotn: 148 km

Vel ankommet med færgen til Stavanger begyndte turen for alvor med campingpladsen i Lysebotn som første destination. Vi havde set og hørt meget om de famøse 27 hårnålesving ned til Lysebotn, og dem skulle vi selvfølgelig prøve. Det var også en rigtig spændende oplevelse med fuld oppakning, hvor det var rart at kunne tale sammen over intercom.

Turen frem til nedkørslen og det at ankomme i Lysebotn fandt vi faktisk endnu mere imponerende. Strækningen Fv986/Fv500 gik op over trægrænsen i et storslået landskab ad smalle snoede veje. Vi så skilte, der viste ‘Får på vejen’, og da vi ikke tidligere har set elge på vejene, som der ellers blev varslet på vores ture i Sverige, tænkte vi ikke mere over det. Men – der ER får på vejene i Norge. De lå og spiste, og det virkede som om, de lige skulle overveje, om de ville flytte sig for at lade os komme forbi. Pga. de mange sving, var udsynet begrænset, men heldigvis var der ikke meget trafik, og de modkørende, der kom, var nordmænd, og vores oplevelse var, at de var meget hensynsfulde bilister (noget som vi danskere kunne lære noget af), så det hele gik.

Ved ankomst i Lysebotn blev vi helt stille kun med få udbrud som ‘Wow’ og ‘Hvor er det vildt!’ Virkeligt et overvældende sted, hvor vi følte os helt små. Lysebotn ligger for enden af Lysefjord omgivet af stejle fjelde og flere vandfald, som danner en konstant lydkulisse. Vi var heldige med vejret. Solrigt, ikke for varmt og med en let brise. Vi havde to overnatninger for at have tid til at vandre den populære rute til Kjeragbolten (så vi fik også lige de 27 sving op og ned uden bagage). Skal man ikke på vandretur, er det nok med en enkelt overnatning i Lysebotn, for der er ikke meget at give sig til. Turen til Kjeragbolten er på i alt 8,8 km og er estimeret til at tage 5-6 timer, hvilket vi i første omgang tænkte, var lang tid for så få kilometer. Men vi blev klogere. Vi var af sted i knap seks timer med nogle gode pauser. En helt fantastisk flot og lidt grænseoverskridende tur, som klart kan anbefales, hvis man har mod på en god fysisk udfordring. Vi havde forinden set billeder af folk, der står på den kendte sten kilet ned mellem to klipper i 1000 meters højde og havde besluttet, at det bestemt ikke var målet for os med sådan et billede (pga. den skrækindjagende tanke om at kunne styrte ned). På billedet til højre kan man ane en, der står på stenen – over personen med den blå rygsæk, og under kan man skimte Lysefjord langt nede.

Kjerag Lysebotn Camping Resort: Der er flere overnatningsmuligheder i Lysebotn; vi valgte telt på campingpladsen, hvor der også er fine hytter. En detalje på campingpladsen er, at man ikke må køre ind på selve området. I stedet fragter man sin bagage på sækkevogne, så vi skulle lige tænke logistik, da vi ellers plejer at opbevare stort set alt i taskerne på motorcyklerne ved siden af teltet. Men vi fandt ud af det. Vi erfarede, at man på campingpladser i Norge bare finder sig en plads, hvad enten man er i telt, ‘bobil’ (autocamper) eller campingvogn, og da der er ikke markerede pladser, så lægger man sig bare et sted – det fungerer overraskende godt. Lysebotn Camping er en stor græsmark med udmærkede sanitære forhold og en lille restaurant.

Vi betalte 530 NOK for to overnatninger inkl. bad. Husk selv at medbringe proviant, da der ikke rigtigt er indkøbsmuligheder og sørg også for at have have brændstof nok på motorcyklen til at kunne køre afsted igen – der er ingen benzinstation i Lysebotn (eller omegn). Da vi ankom ved en 14-tiden, var der ikke mange andre på pladsen, så vi havde frit valg. I løbet af aftenen kom der mange ‘outdoorfolk’ med mindre telte. Vores naboer, fire unge sportsfolk, kom først ved en 21-tiden, for de havde lige været et smut omkring Kjeragbolten på blot fire timer(!) De lodrette fjelde, der omgiver pladsen, er et yndet sted for basejumpers, så flere gange oplevede vi, at de landede midt mellem teltene. Meget imponerende.

Lysebotn – Røldal: 173 km via færge på Lysefjord fra Lysebotn til Songesand

Vi havde besluttet at sejle ud fra Lysebotn til Songesand og havde købt færgebilletter hjemmefra ved Kolumbus.no til ganske billige penge med afgang kl. 07.20. Turistbådene på fjorden er noget dyrere. Dagen før afrejse havde vi været nede på havnen og set, at bilerne skulle bakke ombord på færgen. Det viste sig heldigvis ikke at være tilfældet for motorcykler. Vi stod tidligt op og pakkede i stilhed, lige som alle de andre, der skulle med færgen. 25 minutter på fjorden med et hurtigt stop ved Flørlitrapperne (4444 trappetrin op – her stod flere af) og et hurtigt pendlerstop ved en lille havn ved fem huse. Turen gik ikke under Predikestolen, som ligger længere ude af fjorden mod Stavanger. En tur på Lysefjord kan varmt anbefales. På havnen i Songesand spiste vi morgenmad – frem med Trangia for at lave havregrød og kaffe i de skønneste omgivelser.

Efter morgenmaden iførte vi os regntøj og kørte op ad Fv661 og stødte til 13’eren, som er en af de Nasjonale turistvege med en tur på endnu en færge mellem Hjelmeland og Knutsvig. På færgen blev vores nummerplader registreret manuelt, og så vil vi modtage en regning for overfarten. Vi fik ikke spurgt om, hvad sådan en tur beløber sig på. Den Nasjonale turistveg deler sig og fortsætter både ad 13’eren på den østlige side og 520 på den vestlige side, som vi valgte. Begge veje fører til Håra, som vi skulle igennem og et kort stykke videre til Røldal. Det regnede meget af turen, og på den sidste strækning på 520 blev det også tåget. Her var vi ellers i et storslået landskab med en del sne og isflager på søerne. Vi har ingen billeder fra denne del af turen, da vi ikke gjorde stop undervejs pga. dårlig sigtbarhed, smalle veje, kulde og fugt. Vi var rigtig glade for varme i håndtagene, som er et must for at kunne holde varmen med våde handsker i de temperaturer. Jeg havde forud for turen fået håndtag med varme eftermonteret, hvilket jeg virkelig satte pris på. Dagens køretur sluttede af med et 360 graders sving nedad inde i et fjeld – vild køreoplevelse, og vi ankom til Seim Camping i Røldal midt på eftermiddagen. Vi havde booket en hytte dagen forinden, da vi kunne se på vejrudsigten, at vi ville komme meget våde frem – og det holdt helt stik. De mindre campinghytter uden badeværelse var udlejet, så vi måtte et hyttetrin op og kom til at bo i en dejlig stenhytte med gulvvarme, fuldt udstyret køkken, badeværelse og med plads til fire personer. Den rene luksus. Vi fik varmen og hængte vores tøj til tørre. Sen eftermiddag var der kort ophold i regnen, hvor vi gik et smut ned til den lokale Coop og fik handlet lidt. Næste dag regnede det stadig (som vejrudsigten havde forudsagt det), men det forhindrede os ikke i at gå ned til søen og fiske. Jeg gik efter princippet om ikke at blive våd og iførte mig min køreregndragt (og forblev tør), mens Steen gik efter princippet om jo mindre tøj man har på, jo mindre tøj kan blive vådt – shorts og regnjakke. To bid, begge søørreder, hvoraf den ene endte på frokostbordet. Lækkert. Resten af dagen holdt vi os indenfor.

Seim Camping i Røldal: Der er flere campingpladser og hytteudlejninger i Røldal trods byens lille størrelse. Seim Camping ligger flot placeret ned til en større sø omkranset af fjelde. Venlig betjening, hyggeligt opholdsrum med mulighed for at få tørret sit tøj og udstyr samt et lokalt bageri med virkelige gode brød og høflig selvbetjening som ved en vejbod. Vi fik ikke kigget på de fælles sanitære forhold, men hvis de er som resten af pladsen, så er det rigtigt fint. Vi betalte 900 NOK pr. overnatning i stenhytten.

Røldal – Kinsarvik: 205 km ad smukke omveje

På Seim Camping stod vi op til flot solskinsvejr og kunne nu se fjeldene med sne, der omkransede pladsen.

Morgenmad, pakning, rengøring af hytte og afgang mod Ringøy Camping, som ad lige vej ligger blot 68 km fra Seim Camping (!), men vi havde planlagt en rute på nogle strækninger af Nasjonale turistvege omkring Hardanger Fjord. Det kan virkelig anbefales. Det blev til en flot snoet tur langs fjorden gennem mange tunneller og frugtplantager med vejboder med kirsebær. Igen skulle vi med en færge mellem Jondal og Tørvikbygd. Vi havde lidt ventetid ved færgen, hvor vi opdagede en selvkørende plæneklipper til at vedligeholde et offentligt areal på ca. 30 m2. I Danmark har de selvkørende plæneklippere noget mere plads at boltre sig på! Det var en dejlig køredag med solskin, og den sluttede af med to tunneller med en bro imellem. Den første tunnel var 8 km og den anden noget kortere. Det imponerende var, at der i begge tunneller var rundkørsler badet i blåt lys. Vi kunne ikke stoppe op og tage billeder, men man kan finde billeder på nettet. Det var en vild oplevelse. Vi skulle senere på turen erfare, at der under Oslo er et helt tunnelvejnet med til- og frakørsler, som vi slet ikke forestillede os fandtes.

Ved det, vi troede var vores destination, drejede vi af hovedvejen lige ned på en campingplads, der så noget forhutlet ud. Der var to telte og nogle slidte hytter. Vores mavefornemmelse sagde os, at her ville vi ikke overnatte og begyndte at lede efter en ny plads i området – lidt pressede af, at vejrudsigten (og skyerne over fjeldene) lovede regn inden for kort tid. Vi fandt en plads på kortet 20 km derfra, men nåede kun at køre ca. 300 meter længere hen ad hovedvejen, da vi opdagede skiltet til Ringøy Camping, som vi havde kørt efter. Den anden plads hed Ringøy Gard Camping – det er værd at notere sig. Vi tog Ringøy Camping, fandt en plads og slog hurtigt lejr i tørvejr. Resten af eftermiddagen og aftenen var vi glade for vores store telt med plads til stole, hvor vi kunne sidde i tørvejr og kigge gennem plastikvinduet ud på fjorden og de bagvedliggende sneklædte fjelde. I løbet af aftenen kom campingmutter rundt og modtog betaling. Pga. vejrudsigten, der lovede en del regn, besluttede vi os for kun at blive en enkelt nat, selvom vi egentlig gerne ville blive to nætter hvert sted. Vi kunne dog se, at vejret var bedre mod øst, så planen blev, at vi hev teltpløkkerne op næste morgen for at drage videre mod det gode vejr.

Ringøy Camping: Ligger mellem hovedvej 13 og Hardanger Fjord og er opdelt i plateauer. Der er mulighed for at ligge på fjordbredden mellem træer og med egne bålpladser. Disse pladser var optaget, så vi lagde os lidt oppe, hvor der ikke var andre (det er egentligt det, vi bedst kan lide). De sanitære forhold er få, men helt nye og rene. Der er ikke andet på pladsen, og vi kunne se, at de fleste kom i deres bobiler (fantastisk ord!). Vi betalte 230 NOK for en overnatning; der kunne kun betales med trådløs betaling. Alt i alt en fin plads med flot udsigt og mulighed for at fiske.

Se del 2 her.