DSB og jeg er ikke de bedste venner. Jeg har ikke noget konkret at udsætte på dem, men har bare aldrig brudt mig om at køre tog. Det var dog en glad og velfornøjet Steen, der i Fredericia hoppede på 08.53’eren mod Sorø.
Det var dagen, hvor Hyperstradaen skulle hentes. Vejret var fremragende, og alt pegede hen mod en fantastisk dag.

Da jeg ankom til Sorø Station, blev jeg hentet af Pernille Ingemann, Ducatis enmands(kvindes)hær på importørsiden. Vi kørte til F.I. Motorcykler, som har til huse i Sorø.

Da jeg kom ind i butikken, gik jeg en runde – man er vel nysgerrig. Der var lækre italienske sager over det hele (Ducati og MW Augusta), men ingen Hyperstrada at se nogen steder. Heldigvis var Pernille lige så ivrig for at vise cyklen, som jeg var for at se den, og kort tid efter ankomst stod jeg og sugede de første visuelle indtryk af min nye følgesvend til mig.
FI-MC

Hyperstradaen ligner en Ducati. Den deler tydeligvis gener med Hypermotard og Multistrada. Designet er lækkert og sexet, og lyden er som at få fyret en kaliber 45 magnum af lige ved siden af hovedet – højt, tørt og brutalt. I love it. Jeg er imponeret over lyden i standardpotterne og tør slet ikke tænke på, hvordan det ville lyde med sportspotter på – damn….
MC-tøjet blev hurtigt taget på, sidetasker pakket og sat på Hyperen.
Med Pernilles afskedsord: “Kør forsigtigt” i baghovedet, trillede jeg stille og roligt afsted mod Jylland.
Mit første indtryk stemte fint overens med min tidligere Ducatioplevelse, nemlig Monsteren jeg kørte i Harzen. Hyperstradaen var direkte og umiddelbar, og den virkede præcis og udfordrende i sine køreegenskaber.
Jeg havde en aldeles fremragende tur tilbage til Jylland. Både på motorvej og landevej var Hyperstradaen i hopla, og der var MASSER af overskud kraftmæssigt.
Faktisk accelererede den så voldsomt og vedholdende, at det var en udfordring rent fysisk. På Monsteren var kørestilen foroverbøjet og sportslig, mens den på Hyperstradaen var oprejst og behagelig (lidt cross-atig). Det behagelige blev dog til en god omgang maveøvelser, når jeg accelerede. Pga. den oprejste stilling blev armene trukket lange, hvilket igen giver en udfordring ift. styring, i og med begge arme er helt udstrakte. Det er helt sikkert en tilvænning i kørestil, der skal til, så jeg må ud og øve. Måske er der en motardkører, der kan give nogle fif – de baldrer jo derudaf med samme oprejste siddestilling.
Generelt gør den oprejste stilling Hyperen rigtig behagelig at køre, og motorens eksplosive kraftlevering gør den samtidig sprælsk og sportslig. Rigtigt fedt.

Jeg vil selvfølgelig gå mere i dybden med egenskaber og detaljer i andre indlæg.

Det bliver en god sommer i Garageland 😀
Duca-Home

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.