Små kurver – små styrt og en kæmpe fornøjelse

Søndag den 3. april 2016 tog Signe og jeg afsted til et kørekursus i Horsens. Vi mødtes med 3 andre MCister i Haderslev og trillede nordpå i ganske fint aprilvejr.

Da vi ankom, blev vi mødt af de andre kursister. Vi var en herlig blanding af 8 personer i alle aldre og med vidt forskellige cykler. Det er præcis det gode ved at køre MC – du møder mennesker, du ellers ikke vil møde.
Carsten Bjarnov fra MCTC var instruktør på kurset og præsenterede kort, hvad dagen skulle gå med. Det stod hurtigt klart, at vi var i gode og kyndige hænder.
I løbet af dagen udfordrede Carsten os alle individuelt i forhold til det niveau, vi var på.

Kurset var helt anderledes, end jeg forventede. Det var et intenst lær-dig-selv-og-din-MC-at-kende-kursus. De øvelser vi var igennem, var omhyggeligt udvalgt af Carsten og startede med den generelle håndtering af MC’en.
Nu ved jeg, der sidder nogle og tænker, “Argh, det kan jeg da i forvejen”. Fair nok, men du kan helt sikkert blive bedre. Selv de rutinerede MCister blev udfordret af øvelserne, hvis de turde give sig fuldt ud – lægge et lag mere på. Carstens filosofi er, at lige meget hvor du er som rytter, så skal du have flyttet dig, når kurset er gennemført.

Efter basishåndteringen blev der bygget på med sving- og manøvreøvelser, og alle øvelser blev bevidst udført i meget langsomt tempo. Vi trænede balance og koordination (gas, kobling, bremse), indtil vi kunne vende på en tallerken og stå stille uden at sætte fødderne ned.
Enhver kan køre stærkt ligeud, men det kræver øvelse og evner at køre langsomt og bremse korrekt.

Der var god stemning og højt humør. Ud over at lære en masse, var det dejligt at møde gode og positive mennesker.

Da jeg havde overrasket mig selv med en ultrasnæver vending, tænkte jeg, at det måtte kunne gøres endnu bedre. Det kunne det ikke – eller jeg kunne ihvertfald ikke. Resultatet blev, at jeg måtte lave en nedlægning med 0 km/t 🙂
Hverken jeg eller MC kom noget til – hverken på overfladen eller indeni. Og det mærkelige var, at jeg heller ikke blev ramt på min MC-stolthed. Jeg var tværtimod glad over at skubbet grænsen for, hvad jeg troede var muligt. Om det er noget andre også føler, eller det bare er min egen konkurrence med mig selv, ved jeg ikke, men det var fedt, at det var lovligt at finde grænserne under kyndig vejledning og dermed flytte dem og blive bedre. Hvis man vil kende sin grænse, må man også gå ud til den. Og det virkede meget trygt og sikkert i de rammer, der var stillet op.

Jeg skal også skynde mig at tilføje, at det kun var mig, der lagde cyklen ned. Så det er ikke standard, at det sker 🙂

Jeg vil tillade mig at placere mig selv som en ganske normal standard MC-ist. Jeg kører mellem 20 og 30.000 km om året og kører på 3-4 forskellige motorcykler i løbet af året. Jeg føler mig sikker og komfortabel på en MC og har ikke problemer med at håndtere den i hverdagen. Den følelse jeg forlod kurset med, var en følelse af at være dus med min MC på en måde, der normalt tager mange tusinde kilometer på vejen. Det er med andre ord et boost af sikkerhed og håndteringsevne, der gør, at du meget hurtigere, nemmere og mere trygt vil kunne nyde din kørsel på vejene.
Jeg vil klart anbefale andre at søge lignende kurser. Som minimum når du skifter MC eller en gang hver andet år. Du bliver en bedre rytter, og det er en god oplevelse på 2 hjul sammen med en masse MC-brødre og søstre.

— Steens Garage —

** Husk at følge Steens Garage på Facebook, Youtube og Instagram og få nyt om indlæg mm.