Jeg har som mange andre valgt ikke at køre MC i perioden 1. december til 29. februar. Det handler i bund og grund om en kombination af nærighed og fornuft. Vejforholdene tilsmiler ikke MC’er i vintermånederne, og derfor tilbyder forsikringsselskaberne en stilstandforsikring i perioden. Du kan med andre ord spare lidt penge på den måde.
På bloggen er der et ur, der tæller ned til 1. december. Det viser lige nu 49 dage plus det løse.
I stedet for at bande den kommende vinter langt væk, har jeg valgt at fokusere på, hvad jeg kan få ud af de kommende MC-dage.
Jeg har planlagt følgende:
Onsdag den 14. oktober skal jeg ud og teste en Suzuki V-strom 1000cc. Jeg har hørt meget godt om den og glæder mig til at møde den personligt.
Torsdag + fredag (15/16 oktober) skal bruges på småture og gerne en heldagstur – hvis vejret tillader det.
Tirsdag d 20. oktober skal min Honda NC750XA til et sikkerhedstjek. Det vil jeg selvfølgelig skrive lidt om.
Jeg arbejder på at lave et indlæg om MC gearkasser, og hvad deres opbygning betyder i forhold til, hvordan du skal skifte gear. Målet er at lave et indlæg, som alle kan forstå, om teknikken i en gearkasse.
Derudover er jeg i forhandling med Ducati om udlån af MC til kommende sæson. Ducati har meldt positivt tilbage, men vi er lige p.t. ikke helt enige om modellen 🙂
Honda MC Danmark har sagt ja til at få besøg af mig. Jeg vil lave et indlæg om deres arbejde og folkene bag organisationen.
Jeg har ikke opgivet ideen om at lave en fællestur til et MotoGP løb. Det skal planlægges snart, så du kan tilmelde dig det i god tid.
Helt overordnet skal efteråret og vinteren bruges på at lægge nye planer for Steens Garage. Jeg har mange nye ideer, som kunne være interessante at forfølge.
Og så skal Tykke Bertha laves færdig til kommende sæson. Det er et højt prioriteret stykke arbejde hen over vinteren, som helt sikkert vil afføde en masse gode indlæg.
— Steens Garage —
** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.
Skriv en kommentar