Søndag den 19. juli kl. 8.00 var begge cykler pakket og klar til ferie. Bagage-situationen var en spændende udfordring. Begge NC’ere har det smarte “bagagerum,” hvor tanken normalt er (svarende til en full-face hjelm). Derudover havde vi en tanktaske på 20 liter, 2 sidetasker på hver 20 liter og en 40 liters topboks (regntøjet fyldte ca 15 liter). Det er ikke alverden til 4 personer, men det var i sig selv sjovt og udfordrende at pakke så minimalistisk som overhovedet muligt. Børnene (13 og 14 år gamle) fik hver en sidetaske på 20 liter, som de kunne råde over, og Signe og jeg havde tilsvarende med samt alle fælles sager.

Vi følte os klar til den første længere familietur sammen – til Harzen, med overnatning på ud- og hjemrejse.

Vores børn er rigtige MC-børn og elsker kørslen på MC. De er meget tålmodige, og der er slet ingen brok fra deres side, når sædemusklen begynder at blive følelsesløs. Signe og jeg har dog en fast rutine om at holde en lille pause hver 50-60 km. Det svarer til vi har kørt omkring en times tid. Det skal være hyggeligt for alle, når vi er på tur.
Derudover kører vi alle 4 med intercom, hvilket er en god ide for en børnefamilie på 2 hjul. Så kan vi fortælle børnene, hvor vi er og hvad planen er, og de kan også sidde og småsludre lidt sammen.

Spændte og glade satte vi kurs mod Bremervörde, hvor Signe og jeg tidligere har overnattet. Vejret var svært at finde ud af, og vi havde derfor regntøjet klar, hvilket senere skulle vise sig at være en god ide.

Vi kørte udenom motorvej og motortrafikveje, da vi har erfaring med, at oplevelserne er på de mindre snoede veje, som bugter sig gennem små byer, grønne landområder og skønner steder.
Det nordvestlige Tyskland levede bestemt op til forventningerne. Bakker er der ikke nogen af, men derimod mange sving og små-byer. Der er et rigt fugleliv, som med jævne mellemrum bød på ørne, storke og glenter.

De 2 færger og den ubehagelige øjenkontakt

Vi havde hjemmefra valgt en rute, som krævede 2 færgeoverfarter, henholdsvis over Kieler-kanalen og Elben.
Da vi ankom til Kieler-kanalen, var vi de eneste ved det lille færgeleje. Færgen sejler efter behov – altså når du kommer til den.
Færgen lå på den anden side, og jeg besluttede mig for at tømme blæren, inden vi skulle sejle over.
Placeret i nogle buske tæt på færgelejet havde jeg lige “sat i gang”, da Signe (i intercom) informerede mig om, at færgen havde lagt fra på den anden side. Med rolig stemmeføring bekendtgjorde jeg, at jeg havde masser af tid, inden færgen ville lægge til på vores side.
Lad mig sige det sådan. Færge-kaptajnen på den lille færge sad højt oppe, og jeg havde en meget utryg og tydelig øjenkontakt med ham, inden jeg blev færdig med mit forehavende.
Selve turen over kanalen tager omkring 1-2 minutter og er gratis, da færgen anses som en del af områdets vejnet.

Signe og NC700’eren på den bette færge
XAD’eren er klar til den lille tur over kanalen

Efter en hyggelig og kort tur over kanalen, hvor jeg helt og aldeles undgik yderligere øjenkontakt med kaptajnen, lagde vi kurs mod Elben. Samtidig besluttede vi os for at tage regntøj på. Skyerne trak sammen over vores hoveder og blev i tiltagende grad mørke.

Ak ja! De vejrguder..

Da vi ankom til Elben, smuttede vi lige ind til byen (Glückstadt) for at spise til middag. Efter en god portion mad i den hyggelige by, kørte vi mod færgen.
Der var 3 kilometer kø til færgen, hvilket er totalt ligegyldigt, når du kommer på MC. Vi lagde os på midterstriben og tøffede de 3 kilometer ned til færgelejet – forbi alle de 4-hjulede og deres stakkels passagerer.
I Tyskland er der generelt en forståelse for at få trafikken til at flyde, og da MC’er ikke tager nogen bil-plads på færgen, kører de frem uden ventetid i køen. Billedet nedenunder er fra en anden tur over Elben – vejret så helt anderledes ud da vi kørte over denne gang.

Kaffe, sol og færgetur - I love it :)

Kaffe, sol og færgetur – I love it 🙂

5 minutter før vi lagde an på sydsiden af Elben, åbenbarede vejrguderne deres plan for resten af vores tur denne dag. Regn, regn og regn.
Vi var heldigvis allerede pakket ind i regntøj og fortsatte derfor ufortrødent vores rejse mod Bremervörde.
En smule våde og kolde ankom vi nogle timer senere i Bremervörde, hvor vi fik god mad og gode, varme senge at sove i.

Harzen, here we come

Næste morgen skulle gå mod Goslar i Harzen (280 km), og vi ville tidligt af sted. Vi krøb derfor tidligt til køjs og stod tidligt op for at pakke cyklerne.

Kl. 8.00 sad vi på cyklerne og trillede ud ad Bremervörde. Vejret var dejligt med sol og varme. Men regntøjet var ikke længere væk, end det kunne findes frem i en ruf, man ved jo aldrig…

Efter en super tur på de mere og mere bakkede veje, ankom vi til Hotel Hubertus Hof i Goslar. Et dejligt gensyn med hotellet ved foden af Harzens bjerge. Og her er både MC’ister og danskere mere end velkommen.

Der er altid motorcykler på hotellets P-plads

Efter en hjertensvarm modtagelse på hotellet og en lille gå-tur i den smukke stad Goslar, satte vi os tilrette på hotellets terrasse og nød den gode mad, det gode selskab og for de voksnes vedkommende den gode Dunkle Hefe.

Maden er veltilberedt og kommer i rigelige mængder
Terrassehygge
Signe slapper af med et tysk “Frauen-magazin”

Vi overnattede 3 gange på Hubertus Hof og var på gode oplevelsesrige ture i det smukke bjergområde bag hotellet.

Mere om det i del 2…

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.