Onsdag den 1. juli klokken 7.03 kørte Signe og jeg mod Århus i 25 grader og solskin. Det var en af de morgener, som i den grad føjer plus-point på livets konto.
XADeren skulle op til Honda DK og have det sidste tjek inden turen til Paris (Racemarshal for Team Rynkeby Trekanten).

Jeg vil gerne have en ny cykel i løbet af det næste års tid, og er i seriøse overvejelserr hvilken cykel det skal være. Derfor stod der en Honda VFR 800 med quickshift klar til mig – på prøveplader.
Jeg afleverede XADeren og fik rosende ord med på vejen i forhold til den stand jeg har holdt den i – tak Jesper.

Spændt som et lille barn, satte jeg mig op på VFR’eren. Det var urealistisk at komme fra den oprejste kørestilling på XADeren til den sportslige liggende stilling på VFR’eren.
Ikke desto mindre gik der kun 1 km, før jeg begyndte at føle mig hjemme.

2015-07-01 10.16.10

Marie og den seje taske. VFR’eren kigger på i baggrunden

Den første del af prøveturen gik ind til centrum af Århus, for at aflevere en lækker Carhartt taske til en sød pige.

Her var VFR’eren ikke på hjemmebane, men bestemt ikke ueffen.  Den virkede nemt kørt og smidig i trafikken. Dog var det uvant at have kropsvægten ned over styret, men ikke generende. Det ville nok have været belastende ved længere tids langsom kørsel.

Efter 15 minutters bykørsel kom vi endelig ud på en øde landevej uden sideveje. Jeg gearede ned i 2. gear og gav VFReren fuld rulle. Hondaens teknik “skiftede gear”, og lige pludselig blev der åbnet op for en fuldblodracer. Den brølede derudaf og quickshiften var superblæret og hurtig.
Farten taler vi ikke om, men jeg holdt mig naturligvis indenfor fartgrænsen 🙂
Planen var at prøvekøre VFR’eren i de midtjyske bakker, med masser af sving og udfordringer, og jeg fik en klar fornemmelse af hvad der ventede af gode sager.

Den fornemmelse varede lige præcis 200 meter.

Der stod Verner betjent på sin Yamaha (en rar politibetjent ved navn Verner). Da vi kørte forbi ham, sagde jeg til Signe (vi har intercom), nu bliver jeg stoppet af politiet (pga prøvepladerne).

Og ganske rigtigt, så kom Verner op på siden af mig og pegede mig ind på en P-plads bag en NETTO-butik.

Der sluttede min prøvetur. Jeg havde nemlig ikke fået papirerne med i forhold til prøvepladen. Æv bæv. Jeg havde simpelthen så travlt med at komme afsted på VFR’eren, at jeg ikke havde fået dem med 🙂
Verner sagde “FY” og jeg ringede til Jesper hos Honda MC og fik fragtet VFR’eren tilbage i kassevogn.
Det er helt OK at Verner sagde fy (fin fyr – han var jo selv biker).
Selvfølgelig burde jeg have papirerne i orden. Men nøj hvor var jeg ærgelig over at skulle aflevere VFR’eren, netop som den var ved at folde sig ud.

Jeg håber at kunne få en ny tur ved lejlighed – denne gang med papirerne iorden 😀

Du må denne gang nøjes med lidt billeder af cyklen – bag ved NETTO 😀

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.