Jo den er god nok. NC700’eren har fundet vej tilbage til Garagen.
Signe kunne simpelthen ikke undvære den, og som beskrevet i et tidligere indlæg, så måtte vi til Rydbergs MC og hente den. Andet gik simpelthen ikke 🙂
Signe er ovenud lykkelig, og har kørt vejene tynde i de få dage hun har haft NC700’eren, som nu forresten er døbt Hilda.
Jeg er også glad. Signe har fået en cykel, med fortrinlige køre-egenskaber og ikke mindst ABS bremser. Så ud over en kraftig visuel opgradering, så er sikkerheden også røget i top.
Nu er det bare at få kørt en masse kilometer – en hård opgave, som Signe helt sikkert tager på sig…
Og mon ikke jeg kan lokke hende til at gæste-blogge lidt om hendes oplevelser på den nye cykel.
Lidt historiske billeder.
— Steens Garage —
** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.
Skriv en kommentar