Det er rigtigt svært at beskrive den personificering og projektering af følelser, de fleste bikere retter mod deres kære cykler. Jeg har tidligere prøvet at forklare det i dette video-indlæg, men om det lykkedes mig er uvist.

SE_NC700_vStrand

En glad Signe på hendes (lånte) NC 700 S

Det står derimod soleklart, at Signe har kastet sin kærlighed på en ny cykel. Siden hun første gang kørte den til stranden i strålende solskinsvejr og humør, har hun haft den som reference for, hvad hendes cykel skal være.

Hendes Virago har ikke kørt siden, og min Bandit er blevet brugt som et nogenlunde acceptabelt alternativ, da Signe jo er biker og skal ud og køre.

Den kære NC700S blev afleveret, da jeg hentede XADeren (se tidligere indlæg). Den er sidenhen blevet leveret videre ud til en forhandler i salgsøjemed.

Efter lidt detektiv-arbejde støvede jeg den op og fandt til min store glæde ud af, at den endnu ikke var solgt. Det skulle nemlig være lige præcis den NC700S, som Signe forelskede sig i – Biker-logik, don’t ask.

2015-06-13 10.42.22

Den grå søster svigtede ikke. Signe var sikker på modellen efter prøvekørslen.

Derfor tøffede Signe og jeg en tur til Rydbergs MC en tidlig lørdag morgen.
Det var en god oplevelse på alle måder. Selve vejen derop var rig på sving og smuk natur – perfekt til MC.
Da vi ankom til butikken, blev vi modtaget af Bruno, som jeg havde talt med i telefonen.
Stemningen var afslappet og behagelig.
Signe smuttede afsted på en prøvetur – bare for at være sikker. Den hvide NC var ikke lige hjemme, så hun tog dens grå søster og tøffede afsted.
Imens talte jeg med Bruno om alverdens motorcykler og var rundt og se butik og værksted.
Hos Rydbergs MC må du gå rundt over det hele. Det er tilladt at tage en snak med mekanikeren, der skruer på din MC, og så kan du samtidig få dig en kop mokka fra maskinen i værkstedet.

Bruno fortalte, at Rydbergs MC holder flere arrangementer i løbet af kalenderåret. Mange af dem er særdeles velbesøgte.
Derudover kan du altid ringe og høre, om de giver kaffen, hvis du og dine MC-venner kommer forbi området.
Det er et tilbud, jeg helt sikkert vil benytte mig af på et tidspunkt.

Om Signe fik sin elskede NC700. Ja, det må tiden jo vise – billedet nedenunder giver et fingerpeg 🙂

Er det et smil eller bare sol i øjnene?

Er det et smil, sol i øjnene, eller er Signe bare glad for at se BikerFriend logoet?

Med sig hjem fik hun (om ikke andet) et par fede kevlar-jeans og et level4 rygskjold.

— Steens Garage —

** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.