Min og Hondaens søndag (26/4) startede kl. 7.45 med retning mod Fredericia. Jeg skulle ud og køre stifinder/racemarshal på en 100 km træningstur for Team Rynkeby Trekanten – et cykelhold på 50 ryttere.
Mit umiddelbare indtryk af Hondaen er godt. Jeg har fået afprøvet stille kørsel (foran feltet 25-30 km/t) og motorvejskørsel (til og fra træningen).
NC’en har en behagelig motorgang og et godt sejtræk (moment) i lave omdrejninger. Det kom mig til gode under træningen.
På motorvej klarer den sig fint. Det vilde ridt udebliver dog, men jeg havde stadig langt flere kræfter end den gennemsnitlige bil.
Jeg kunne mærke de 2 cylindres vibrationer, når omdrejningerne steg over 3000. Personligt synes jeg det er charmerende, men du bør selv opleve det, hvis du går med tanker om at købe.
Motorens bundtræk er fantastisk og smilet er bredt mellem 3000-5000 omdrejninger.
I 6. gear er resultatet af moment og gearkasse, at få 100 omdrejninger betyder meget på speedometeret. Ved 3500 o/m tøffer du 130 km/t.
Jeg sad sammenlagt 6 timer i sadlen, kun afbrudt af meget små pauser. Sædet var komfortabelt og kørestillingen god.
Jeg har forholdsvismæssigt lange ben af min højde (1,82 cm) og kunne godt have ønsket en smule mere sædehøjde, så benene var knap så bøjede.
Til gengæld kan Signe (som er en bette pus) nå jorden trygt og sikkert.
Jeg har ufrivilligt testet NC’ens balance flere gange (6-7 gange). På grund af dækkene og kulden, river Hondaen hurtigt bagdækket fri af asfalten – specielt i sving. Selvom det er noget irriterende, er den bemærkelsesværdig nem at få under kontrol i udskridninger.
Jeg tænker det skyldes lavt tyngdepunkt og en nemt kontrolleret acceleration.
Rent æstetisk er NC’en lækker. Et nøgent og spartansk look og selv med standard-potte er lyden dyb og dejlig at lytte til.
Skriv en kommentar