Road Racing er organiserede (kom-først-i-mål/kør-hurtigst) løb på motorcykel. Som udgangspunkt foregår Road Racing på lukkede baner, der er beregnet til motorløb. Der findes dog nogle Road Racing løb, som køres på offentlige landeveje. Vejene er naturligvis afspærrede mens løbene køres.
Klik på kortet nedenunder for at se de danske (og en enkelt svensk) motorbaner.
Fra den glade amatør til den super professionelle.
Der findes mange former/kategorier indenfor Road Racing, lige fra de glade amatører, der hygger sig med lidt fart, til de professionelle, der lever af at køre superkraftfulde maskiner (meget, meget hurtigt) rundt på de store internationale baner.
Den øverste klasse indenfor Road Racing er MotoGP, som er en fuld professionel international klasse, hvor der køres på rene proto-type motorcykler. Motorcyklerne vejer 165 kg og har ca. 230 HK. Det betyder, at maskiner accelerer hurtigere end en Formel1 racer og har tophastigheder omkring 350 km/t – afhængig af banen de kører på.MotoGP vises på udvalgte kanaler, og den alle løb kan streames i HD på MotoGP.com. Her finder du også et arkiv, der går årtier tilbage med hele løb-sæsoner. Derudover kan jeg varmt anbefale filmene “Faster” og “Fastest”, som beskriver udvalgte ryttere og miljøet omkring MotoGP.
Hvis du har lyst til at se et MotoGP-løb live, er Assen i Holland det nærmeste sted for os danskere. Har du mod på en lidt længere køretur, er Sachsenring (Tyskland) og Brno (Tjekkiet) også muligheder.
“Racing is life, anything before or after is just waiting” – Steve Mcqueen!
Verdens ældste og mest prestigefyldte (+sindsyge) løb er dog Isle of Man TT – se video. Et løb på landevej og med små pengepræmier. Det handler om æren og at turde gøre det. Løbet kræver hvert år dødsfald blandt rytterne, fordi der køres på offentlig vej, tæt på stenvægge med hastigheder over 300 km/t.
Isle of Man er et af de få løb, hvor der køres efter hurtigste tid. Rytterne bliver sendt afsted med 10 sekunders intervaller, og ikke i en massestart som f.eks. ved MotoGP.
På grund af løbets beskaffenhed, drages publikum hvert år i stort antal ud på den lille ø (Isle of Man) mellem Storbritanien og Irland. Stemningen omkring løbet er afslappet, og publikum kan komme helt tæt på de levende legender, såsom John McGuinness.
Hvis du vil have et fyldigere indblik i løbet og rytterne, vil jeg kraftigt anbefale filmen “Closer To The Edge“.
Sikkerheden skal være i orden
Der er regler og krav til udstyr og opsætning af de motorcykler, der kører på bane. Der er i den forbindelse forskel på, hvilket niveau og kategori du kører i. Læs mere i indlægget
Det personlige udstyr skal også være i orden og er ligeledes underlagt krav og regler. Nedenstående skal tages som eksempel. Du skal altid undersøge kravene, inden du går i gang.
Der er stor forskel på kvaliteten på udstyret. Sørg altid for at få en god og kvalificeret rådgivning inden du køber.
“Speed has never killed anyone, suddenly becoming stationary… that’s what gets you.” ― Jeremy Clarkson
Du behøver ikke at have en bane-ged med nyeste udstyr og dyreste dele for at have det sjovt på banen. Det handler om at presse sine egne og motorcyklens grænser mest muligt.
I danmark er der flere vinkler ind i Road Racing sporten. Århus Motor Klub har en god hjemmeside, hvor du kan finde en masse info om, hvordan du kommer i gang med Road Racing. Efter min mening er det bedste, du kan gøre dog at tage ud til en løbsdag og tale med rytterne. På den måde får du indblik og viden om sporten – sammen med nogle vildt fede oplevelser.
Jeg slår alle de store danske Road Racing løb op på bloggen, når kalenderen for kommende sæson er klar.
Hvis du vil prøve kræfter med Road Racing i light udgaven, findes der såkaldte Trackdays, hvor du kan køre på din gade-motorcykel. En del Road Racere har startet deres kørsel via Trackdays.
Se også Steens Garages indlæg;
og— Steens Garage —
** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.
1 Comment
1 Pingback