Jeg har fra tid til anden fornøjelsen af at testkøre nogle motorcykler. Det er altid sjovt og spændende at prøve en ny cykel. Men hvad skal du bruge det til?
For at forklare min tilgang til testkørsler, vil jeg fortælle en øl-anekdote.
Hvis du for 10 år siden spurgte mig om min holdning til en given øl (er den god eller dårlig), ville jeg have svaret dig ud fra min præference for øl, altså hvilken øl-type/smag jeg kan lide. Mørke øl af ale-typen var mine klare favoritter. Pilsner kunne gå an og meget humlede øl (IPA) kunne jeg ikke lide.
Da jeg for nogle år tilbage begyndte at brygge øl, og dermed også satte mig ind i øl-typer og deres karakteristik, gik det op for mig, at jeg altid havde vurderet øl ud fra et forkert perspektiv.
Øllene skal vurderes ud fra typen og brygmesterens “fingeraftryk” (hvilke ingredienser der bruges til typen).
Det har åbnet en ny forståelse for gode og dårlige øl og dermed også en meget mere nuanceret og respektfuld tilgang til dem.
Min tilgang til motorcykler er på samme måde. Når jeg får en ny maskine i hænderne, sætter jeg mig ind i hvilken type det er og hvad producenten ville opnå med den.
Hvor svært kan det så være?
Som eksempel (fra den virkelige verden) har jeg taget 2 street-bikes, naked-bikes. En Honda NC700S fra 2012 og en Ducati Monster 696 fra 2008.
Grunden til jeg har valgt netop de 2 cykler er, at de er i samme prisgruppe (alderen taget i betragtning), de er af samme type, og umiddelbart ligner de også meget hinanden. Det er altså 2 naked bikes, som du ville kunne stå og skulle vælge imellem – til ca. samme pris.
Der er dog himmelvid forskel på de 2 cykler.
Hondaen er godmodig, legesyg, charmerende og kan sagtens løbe stærkt, når det gælder. En maskine, der gør præcis det, du forventer den gør.
Ducatien er brølende, vild, sexet og giver rytteren fråd om munden og hjertebanken. En maskine, der til hver en tid kan tage magten fra dig – og den ved det.
Teknisk er maskinerne også vidt forskellige. Grundet alder er der væsentlige forskelle på bl.a. motorstyringen og bremserne, som alle kan mærkes i form af mere eller mindre føling med maskinen. Altså hvor let kørt den er første gang du sætter dig på den.
Kørestillingen er på Hondaen oprejst og afslappet, mens Ducatiens er mere liggende og sportslig.
Begge maskiner er smukke, velkørende og lever i allerhøjeste grad op til producentens “fingeraftryk”.
Måden jeg ville vurdere dem for dig ville være som følgende (ultrakort version):
Hondaen: Den erfarne rytter kan presse stor fornøjelse ud af den og den uøvede/utrænede vil hurtigt føle sig tryg og kan vokse langt med cyklen.
Ducatien: Den erfarne rytter vil få det spark bagi han/hun forventer af en cykel med historie i race. Den er hård og tilgiver ikke fejl. For den erfarne vil cyklen give de udfordringer, der skal til for at det er lige på grænsen af sjovt og farligt. For den uøvede og utrænede – nix pille. Jeg vil klart anbefale en cykel, der leverer kraften mere kontinuerligt og blødt og som har ABS bremser.
Det er min vurdering. Om du er enig eller ej, er ikke væsentligt, men vær opmærksom på, at motorcykler kan være meget forskellige, selvom de umiddelbart virker ret ens.
Når en etableret testkører roser en cykel, skal du have i baghovedet at han/hun har kørt et utal af maskiner og har en kæmpe-rutine.
Stil derfor selv de rigtige spørgsmål til din research/forhandler ud fra dit eget niveau og behov. Læn dig ikke for hårdt op ad generelle test.
De dygtige/rutinerede motorcyklister, jeg har spurgt, siger det samme, “Start på en cykel du kan magte”. Din kørestil bliver “rigtig,” og du tillægger dig ikke dårlige vaner grundet for meget kraft ift. evner.
Og følg naturligvis med i Steens Garage, hvor jeg/vi netop tester ud fra perspektivet, at du er ny eller ganske “almindelig” i erfaringer og evner.
PS. Jeg har lavet aftale om at skulle testkøre Ducatien fra dette indslag. Jeg glæder mig sparket bagi 🙂
— Steens Garage —
** Husk at LIKE siden “Steens Garage” på Facebook og få nyt om indlæg mm.
4 Comments
4 Pingbacks